Lotus' våde drøm

Lotus' våde drøm

Hvad sker der Lotus?


(eller SCA hvis vi skræller brandet væk og går direkte til kilden…)


Så fik vi det! Det næste blålys i rækken af totalt tåbelige udenlandske reklamer der bare var for dyre at genskabe i en dansk variant. Et nyt lækkert flagskib i en flåde af synkende plimsoller hvor vi bare må erkende at vi er for få og små til, at store virksomheder anser os for vigtige nok til, i det mindste lige at sejle det færdige resultat forbi en flok gennemsnitlige intelligente marketingfolk med lungekapacitet nok til lige at råbe: “SLÅ BAK SKIPPER!” Der er lige en stribe ting ved den reklame vi bliver nød til at kommentere på…Vi har smidt et link til videoen til dig så du lige kan være helt up-to-date omkring indholdet herunder:



  1. Vi har her i originalen et barn der ca. er 3 år. Det er sådan set fint nok. Er man 3 år, så er man stadig lige på grænsen til vådservietter – det holder!  Men her knækker filmen så. Da det er helt umuligt at instruere en dansk 3-årig i et manuskript, så de kan synkronisere henover den udenlandske reklame, har SCA så åbenbart besluttet, at den fikser vi da ved, at få en 12-årig til at læse op fra et manus, selvom stemmen i forhold til ungen på skærmen overhovedet ikke matcher og får den lille dreng til at virke lidt skræmmende intelligent og velartikuleret.
  2. Man vælger så at sætte undertekster på! WTF!!! Hvor mange døve er der lige i målgruppen for vådservietter?? (altså, teknisk set ca. 4000 + en stak hørehæmmede som nok frivilligt kobler sig af teleslyngen når den her reklame triller henover skærmen, men lad os være realistiske, det en ret snæver gruppe man lige sikrer sig også er klar over, at de nu kan tørre mås i våde klude) – Hvad sker der SCA?! Er i bange for, at den 12-årige der læser op af jeres manus er så dårlig til at formulere sig, at det er nødvendigt at tekste lortet? Her er et hint! Behold original-sproget og tekst reklamen eller lav en ægte dansk variant!
  3. “Det der område…” – WTF! Det er der jo ikke nogen der siger. Den formulering kommer da kun fra et barn der har fået at vide, at “hvis du siger noget til nogen kommer du til skade!” – Hvad har de slemme reklamefolk dog gjort ved det stakkels barn? Man får helt lyst til, at lave en  “intervention” og redde ungen fra de væmmelige mennesker…
  4. Det stakkels barn kan ikke engang sidde stille på stolen. Han ligner én der virkelig har brug for de vådservietter, enten fordi han lige har skidt, måske fordi han i videoen faktisk er i gang med at skide (han ser jo MEGA anstrengt ud!) eller bare ved hvad der venter ham når først den film er i kassen og optagelserne er forbi…
  5. WTF!?
Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *